Anmeldelse: Batman Arkham Asylum

Batman har fået frisk vind i sejlene efter Christopher Nolan’s reboot af Batman-franshisen – og med ”The Dark Knight”’s succes i kølevandet, har Batman aldrig været mere populær end nu. Uheldigvis har det på spilfronten set tamt ud mht. gode spil om den kappeklædte antihelt. Nu har Rocksteady Studios kastet sig over den mørke ridder, og givet et bud på deres version af Gotham City’s univers.

Vi befinder os i Gotham City på en mørk og stormfuld aften, noget er i gærde, gaderne er barikaderet med politibiler og politimændende virker nervøse og anspændte – men de ånder lettede op, da de over politiradionen hører medelselsen: Batman er på vej med ham. Scenen skifter, og vi befinder os nu i Batmobilen med flagermusmanden bag rattet, men han er ikke alene – på passagersædet sidder Batmans ærkefjende: den psykopatiske The Joker. Sammen er de på vej mod Gotham City’s instutiton for byens slemmeste forbrydere, nemlig Arham Asylum.

Arkham Asylum er et betændt sted, og ved det første øjekast får vi det indtryk af, at her har foregået de værste slags ting som man kan forestille sig. Arkham Asylum er et stemningsfuldt sted, og der hersker ingen tvivl om at Rocksteady Studio’s har gjort en masse ud af, for at få Arkham Asylum til at fremstå så faretruende som muligt. Og når man bevæger sig igennem Arkham’s gange, kan man ikke lade være med at spørge sig selv om, hvad disse vægge mon har været vidne til.

Man træder selvfølgelig til i skikkelse af Batman, og man skulle tro at det ville være ren barnemad, men hvad der virkede simpelt til at starte med, har nærmest taget form som et mareridt. For Jokeren har lagt et hav af fælder for Batman. Og ikke nok med det, så møder vi nogle af Gotham’s hårdeste forbrydere, og de er alle sammen godt vrede på Batman. Men Batman er heldigvis ikke alene, med på sin side har han commissioner Gordan og hans datter, bedre kendt som The Oracle. Det er dog begrænset hvor meget de reelt tilføjer med, for i bund og grund er det Batman’s egenskaber som mesterdetektiv og hans arsenal af fede gadgets, der i den sidste ende kommer til hjælp.

Ligefra at man får styring over Batman, er der åbnet op for en kæmpe stor portion skallesmæk. Batman er kølig som aldrig før, han er ikke karakteriseret som en lallende overpowered superhelt, men som en rå og selvsikker forbryderjæger, og han er kold i røven overfor de goons som Jokeren har sendt ud, for at gøre det af med flagermusmanden. Efterhånden som spillet udfolder sig, og man trænger dybere ind i Arkham Asylum vil man blive udstyret med et hav af brugbare gadgets, der også kan blive upgraderet undervejs.

Vi får blandt andet mulighed for at kaste med batterangs, bruge en grappling hook og andre fede gadgets, der gør det til en sand fornøjelse at begive sig i kast med fjenderne. Og det er her spillet bliver rigtig interessant, for man kan vælge at tage fjenderne ud på flere forskellige måder, man man fx vælge at løbe lige ind i en klynge af forbrydere og klare dem ned de bare næver, men man kan også gøre brug af flere stealth metoder. Med en mere nøje planlægning, er det også muligt at lokke fjenderne i fælder, benytte sig af banernes omgivelser og svinge sig fra forhindring til forhindring, og dermed tage fjenderne en af gangen.

Teknisk er Batman: Arham Asylum egentlig en fornøjelse at se på, men man kan ikke lade være med at bemærke at der opstår nogle enkelte gafikfejl undervejs i spillet, fx sker det at nogle ting forsvinder på banerne eller bliver gennemsigtige. Det sker dog sjældent, så det generer ikke spiloplevelsen som sådan, derfor skal det dog alligevel nævnes. Kampene fungerer flydende og frameraten dykker ikke i hastigheden, selv når der sker en masse på skærmen – den del er der helt bestemt styr på!

Alt i alt har jeg haft en god oplevelse med Batman: Arkham Asylum, og egentlig er det en af de bedste spiloplevelser som jeg har haft i år og det har været noget af en positiv overraskelse, da jeg overhovedet ikke havde set frem til denne titel, for oftest prøver jeg at undgå de spil der er baseret på licenser. Jeg må dog erkende at jeg er glad for at jeg gav denne titel en chance – det har været en sand fornøjelse at bevæge mig igennem Arkham’s betændte miljø, og ikke mindst at lægge både øjne og ører til Jokerens galskab, som i øvrigt Mark Hamill har lagt stemme til, præcist som han har gjort det i “Batman: The Animated Series”. Jeg må dertil også indrømme at Jokerens dialog er noget af det mest underholdende, som jeg længe har lagt øre til i et spil.

Batman er dyster, Jokeren er sindssyg og Arkham Asylum oser af foruroligende hemmeligheder, og man kan sagtens få mange timer til at gå på galeanstalten, der efter første gennemspilning sagtens kan tåle endnu et “patientbesøg” igen. Der er ikke så meget andet at tilføje, end at Rocksteady Studios har leveret et godt spil med Batman: Arkham Asylum, der har fortjent titlen Game of the Year.

Grafik: 5/6
Holdbarhed: 6/6
Gameplay: 6/6
Lyd: 5/6

Karakter: 6/6

This slideshow requires JavaScript.